Rålækker Råkost
Den nemme vej til flere grøntsager
Kender du det? Det sker aften efter aften. Hverdagens travlhed kommer lige meget bag på dig hver eneste dag, selvom en uforberedt og hektisk hverdag efterhånden er mere reglen end undtagelsen. I stedet for grøntsager, serveres aftensmaden med kogte kartofler og et stænk dårlig samvittighed over at du, igen, tilbyder familien mad, der ikke lever op til næringsanbefalingerne.
Du vil egentlig gerne have børnene til at spise flere grøntsager, og du kan faktisk også godt selv lide dem – de er bare så besværlige at forberede. De tager tid, skal skrælles, hakkes, snittes, koges og også gerne flere af slagsen, hvis det skal være besværet værd. Derfor bliver de ofte nedprioriteret, når du står med en endnu-ikke færdig aftensmad kl. 10 minutter i spisetid.
Få hjælp i opskriftsbogen: Rålækker Råkost
Diætistens variationer over en klassiker
Klaus Frobenius, der er klinisk diætist på Islands Brygge, har i samarbejde med kolleger udarbejdet en opskriftsbog over 44 nemme råkostsalater. Bogen spændender over forskellige variationer på råkostsalater og indeholder både lidt til de madglade, eventyrlystne, barnlige og til juletiden. Fælles for opskrifterne er at de er holdt simple, med få ingredienser, og de fleste kan tilberedes på under 10 minutter.
Desuden indeholder bogen energiberegninger til alle opskrifter, samt en oversigt over de forskellige salaters indhold af kulhydrater, fedt, protein og kostfibre. Dermed kan dem, der holder regnskab med kalorierne, også bevare deres overblik i kalorietællingen.
Bogen gør det nemt at inspiration til forberede og tilberede sundere hverdagsmåltider.
Råkostsalater er både sunde og ukomplicerede
Spar hellere end gerne tiden på at tilberede grøntsagerne. Når grøntsager spises rå i stedet for tilberedt, bevares flest mulige vitaminer og mineraler, der ellers mindskes ved forskellige tilberedningsmetoder, særligt ved varmebehandling.
Råkostsalater baseres ofte også på grove grøntsager, hvilket vi ifølge de officielle anbefalinger bør spise flest af i sammenligning med de lettere, mere vandholdige grøntsager, som eksempelvis grønne salatblade, tomater og agurk, der selvfølgelig også indeholder vitaminer – men dog ikke særlig meget næring.
Lav derfor gerne masser af råkost af grove grøntsager, som eksempelvis kål, bælgfrugter, gulerødder og andre rodfrugter. Der er ingen grund til at gøre salaterne ekstremt komplicerede for at de smager godt. Friske grøntsager smager ofte dejligt, og det er nemt at rive eller snitte en hurtig salat sammen.
I ‘Rålækker Råkost’ finder du inspiration til forskellige råkostsalater, både med og uden dressing til.
Få 5 tips til at gøre de grønnere måltider hurtigere og nemmere at tilberede
Lav salat til flere dage ad gangen
Hvis du har tiden en dag, men travlt resten af ugen, kan du eventuelt lave en stor portion råkostsalat til flere dage. Grove grøntsager holder sig ofte godt på køl, og egner sig derfor godt til ‘masseproduktion’ i sammenligning med vandholdige grøntsager.
Brug rester af råkosten i anden madlavning
Har du en rest råkostsalat til overs, som du ikke får spist, så hæld den i den suppe i skal have til aften eller i dejen til de hjemmelavede boller. Det er med til at øge det generelle indtag af grønt i jeres familie, og du medvirker desuden til at mindske madspild. Vi går ind for at slå to fluer med et smæk i den sammenhæng!
Lav en madplan
Det lyder måske old school og tidskrævende at lave en madplan, men faktisk er det for mange en tidsbesparende investering, der tjener sig hjem senere på ugen. Ved at have struktur på hele ugens måltider, er det nemmere netop at planlægge hvornår man har overskuddet til at producere grønt til flere dage, og hvornår man skal have rester.
Få dine minions til at lave skrælle/ pille -arbejdet
Det er ikke fordi vi går ind for børnearbejde, men det kan vise sig at være både hyggeligt og rart med en hjælpe hånd fra dine små køkkenskrivere. De står sikkert allerede om benene på dig, og kigger med sultne øjne på dine bevægelser, utålmodige efter aftensmaden. Sæt dem i arbejde. Så er de aktiveret og du får fred til at lave det sidste færdigt. Måske glider der også lidt grønt ind, mens de står og snitter for dig. Det ville jo ikke være så skidt.
Undlad at skrælle grøntsager, når du kan
Ikke alle rodfrugter behøver at blive skrællet – så spar endelig tiden på det arbejde, når du kan. Hvis gulerødderne er pæne og rene, så lad dem beholde skrællen på. Mange næringsstoffer sidder i skrællen, og man går derfor glip af vigtige vitaminer og mineraler ved at kassere skrællen. Det samme gælder kartofler og andre rodfrugter.
Hører du dog til dem, der synes at guleroden smager af jord, hvis den har skræl på, bør du nok skrælle den, hvis guleroden spises frisk.
Rålækker Råkost er desuden oversat til engelsk
Efterspørgslen på Rålækker Råkost var stor blandt Klaus Frobenius’ engelsksprogede klienter, og derfor valgte forfatterteamet at oversætte opskriftsbogen til engelsk, der kan købes under titlen:
Superlicious Raw Salads – the dietician’s recipe for a healthy diet.